Projektledelse har endnu ikke fundet sin plads i forskningsverdenen. I nogle tilfælde opleves det som om, at projektledelse skrives ind i forskningsansøgningerne for bevillingsgivernes skyld. Andre gange ses det blot som en tung bureaukratisk byrde. Dette syn på projektledelse understøttes af, at gamle, sejlivede myter om projektledelse fortsat florerer i forskningsmiljøerne. Her giver Søren Stuhr dig tre myter om projektledelse i forskningsprojekter. Og endnu vigtigere: hvordan de håndteres.
Se videoen på YouTube her: https://www.youtube.com/embed/C0roEXa5z8E
Myte 1: Målstyring duer ikke
Da forskere ikke altid ved, hvad de leder efter, kan de ikke opsætte mål. Konkrete mål er derimod for byggeprojekter, mens forskning er eksplorativt og handler om at afdække det ukendte.
Der er forskel på målenes rolle i forskningsprojekterne. Målene skal opfylde forskellige formål opadtil og indadtil.
Forskernes interessenter ser ofte anderledes på behovet for mål i projekterne end forskerne selv. Fonde, sponsorer og bevillingsgivere har brug for at kunne forstå og forklare, hvad de får for deres forskningsmidler.
I traditionelle projekter kobles mål til virksomhedens overordnede strategi og bundlinje. I forskningsprojekter er det i stedet vigtigt at målene giver mening og skaber værdi for den enkelte deltager og interessent i forskningsprojektet.
Fælles mål skal ikke være fuldstændigt distinkte. Hvis man gennemtrumfer én fælles opfattelse af målene vil det ofte være skidt for motivationen blandt projektdeltagerne. I stedet bør fokus holdes på formål, sådan at målene bruges mere til at skabe mening og retning, end egentlige anvisninger til hvad der skal leveres. Projektmålene skal genbesøges og genopfindes med faste intervaller, så de fortsat er meningsskabende og motiverende for projektdeltagerne.
Myte 2: Projektledelse er unødvendigt
Forskere er intelligente selvstændige mennesker. De trives med stor autonomi og har derfor ikke brug for (projekt)ledelse.
Motivationsteorien gælder også for forskere! Hackmans arbejde viser, at folk motiveres af feedback, anerkendelse og mening.
Formelle og uformelle udviklingssamtaler skal gennemføres med projektdeltagerne, hvor det klarlægges, hvad der motiverer den enkelte projektdeltager. Der skal løbende følges op på samtalerne samt overvejes, hvordan den værdi, den enkelte deltager får fra forskningsprojektet, skabes og synliggøres.
Ledelse i projektet er vigtigt, da projektdeltagerne ofte har mange forskellige roller:
- Deltagerne er ofte ikke fuldtidsallokerede
- Deltagerne er både producenter og aftager af projekternes resultater
- Deltagerne er både kolleger og konkurrenter
Derfor er der brug for fokus på fælles normer og værdier i projektet. I den forbindelse er teambuilding et centralt værktøj.
Myte 3: Ligegyldig planlægning
Forskning er udforskning af det ukendte. Når usikkerheden er stor, er planlægning meningsløst.
Planer handler i høj grad om kommunikation. Planer er symbolske, og kan dermed bruges til at kommunikere med projektdeltagere. Indsatsområder kan gennem planlægningen bruges til virkemiddel til uddelegering.
Hvis man er ansvarlig for et projekt, hvor man selv er ekspert eller kan overskue helheden, er behovet for planlægning ikke så stort. Man ved, om man er på rette spor. Når kompleksiteten øges, øges behovet for pejlemærker gennem projektet for projektlederen. Planlægning er særligt vigtigt, når man skal lede noget, man ikke forstår.